Isolering og energioptimering

Blixenholm bruger 100 % organiske materialer for et godt indeklima.

Nedenfor kan du læse om nogle af de materialer vi bruger.

 

Calsitherm Indeklimaplade 

En kalciumsilikatplade der både isolerer og fugtregulerer boligen

 

Det er vigtigt at have et godt 
indeklima. Et dårligt indeklima giver dårlige omstændigheder for helbredet, så sørg altid for at købe eller bygge et hus hvor der er taget højde for indeklimaet.

 

En af måderne at holde et godt indeklima, er ved at sikre sig at der ikke er overskydende fugt i rummet. Dette kan reguleres med den fugtregulerende indeklimaplade, der hedder Calsitherm.

 

Fugtregulerende indeklimaplader

Calsitherm består af en naturlig kalciumsilikatplade, som har en meget god evne til at suge væske op. Evnen kaldes også kapillaritet. En plade med høj kapillaritet kan optage fugt fra den kolde side af væggen og igennem sin diffussionsåbne struktur transportere fugten om til den anden side (den varmere side), hvorefter det fordamper.

 

God isoleringsevne og tæt struktur

Udover at være godt for helbredet er den gode isoleringsevne desuden din pengepungs bedste ven, da du sparer en del på varmeregnskabet. Og så skåner du også miljøet ved ikke at overopvarme din bolig.

 

Der er en meget tæt struktur i Calsithermpladen, som giver en fin overflade, der er nem at pudse op. Pladerne er desuden lette at arbejde med og formstabile.

 

 


Bekæmpelse af skimmelsvamp

For at undgå skimmelsvamp bør man skabe et fugtregulerende miljø i boligen. Det kan du blandt andet gøre med den naturlige Calsitherm Indeklimaplade. Problemer med skimmelsvamp mindskes kraftigt, hvis ikke permanent med denne type plade.

Det skyldes at pladens materialesammensætning består af naturlige materialer, der har en høj pH-værdi, hvilket svampesporer har meget svært ved at formere sig i.

Det er dog også vigtigt at holde en fornuftig ventilation i rummet i form af mekanisk ventilation.

 

 

Sådan monteres Calsithermplader

Calsitherm indeklimaplader er nemme at montere og kan sættes op ad en bar ydervæg.

Det kræver ikke noget særligt værktøj, så det er stort set så enkelt som at arbejde med gipsplader. Efter montering kan pladerne oppudses og får væggene lov til at stå og tørre i en uges tid vil de fremstå råhvide.

Hvis du ønsker en anden farve kan du male væggene, men husk på at det er vigtigt at bruge en diffussionsåben maling, da pladerne skal kunne ”ånde”.

Se monteringsvejledningen her

 

 

 

 

Komfort og varme med kalciumsilikatplader

Efterisolering med Calsitherm indeklimaplader giver en isolering af ydervæggene som sikrer at temperaturen hæves op over dugpunktet.

Det hindrer kuldebroer og kondensdannelse, så fugt ikke samles på overfladen.

 

Selv den tyndeste Calsitherm plade på 25 mm sikrer et mindre varmetab og dermed også en bedre komfort i hjemmet.

 

Nedenfor kan du se nogle af de informationer om indvendig efterisolering med kalciumsilikatplader, som du kan følge.

 

Se mere om efterisolering på følgende sider:

 

 

ISOPORE isoleringssystem

 

Det vigtigste ved isolering er at der ikke opstår svamp eller skimmel. En af de bedste metoder til at undgå dette er ved at bruge det naturlige isoleringssystem ISOPORE.

ISOPORE er et isoleringssystem som består af isoleringsplader og isoleringsmørtel samlet i et.

 

Komponenterne er produceret af naturmaterialer som kalk, sand og vand. Det giver et system, der holder sin form og ikke er så tungt at håndtere, som andre materialer.

Derudover har produktet nogle naturlige brandsikringsegenskaber, som mindsker at en brand spredes hurtigt.

 

ISOPORE kan både bruges ude og inde.

 

Oversigt over Ytong multipor isoleringspladers data

  • Fremstillet af naturlige råstoffer
    • Kalk
    • Sand
    • Vand
  • Brandsikkert materiale
  • Høj isoleringsevne
  • Formstabil
  • Lav vægt
  • Resistent overfor svamp og skimmel

 

 

 

Hvor kan ISOPORE bruges til isolering?

Isolering af facader, indendørs og i kælder

Når du skal isolere dit hus vil du gerne vælge den bedste, men samtidig ikke for dyre løsning.

Her er ISOPORE isoleringssystem et godt valg.

Systemet består af Ytong Multipor-isoleringsplader og Saint Astier Isochaux isoleringsmørtel.

 

I forbindelse med opsætning af pladerne hæftes isoleringsmørtlen på, så systemet bliver funktionelt. Isoleringssystemet er desuden diffussionsåbent, hvilket betyder at det ikke ophober fugt og man derfor undgår eller i hvert fald mindsker sandsynligheden for at der opstår skimmelsvamp.

Derfor er ISOPORE også ualmindelig godt til brug ved isolering af kælderrum og andre rum, som har samme forhold som et kælderrum. Udover at være isolerende og kunne modstå fugt er systemet også brandsikkert og åndbart.

 

 

Montering

Ved opsættelse af isoleringssystemet skal murværket afrenses og afrettes først, der hvor der skal isoleres.

 

Hvis der er nogle huller i murværket eller små fordybninger, så skal disse udbedres med NHL mørtel. Derefter sikrer man at støv og puds, der ligger løst, er fjernet. Det er nemlig vigtigt at systemet sættes op på et diffusionsåbent underlag.

 

Hæftemørtelen blandes efter anbefalingerne, så den kan påføres. Pas på at du ikke giver den for stor en vandmængde, da den vil hæfte dårligere, hvis den er overvædet.

Herefter trækkes mørtelen på ISOPORE pladen og denne monteres på væggen.

 

Ligesom du smører en leverpostejsmad, skal mørtelen dække hele overfladen af pladen, på den side som skal monteres. Men sørg for at mørtlen ikke er smurt for tykt på, så den overskydende mørtel bliver presset ud imellem pladerne.

 

Efter opsætning af pladerne pudses de med mørtel og armeringsvæv, som forskrifterne anbefaler. Når der monteres udendørs er det typisk NHL3,5 mørtel 0-1mm, der bruges til overpudsning.

Sidst tilføjes overfladebehandlingen, hvor der bruges diffusionsåben og mineralsk maling som Saint Astier kalkmaling eller silikatmaling.

Der bør aldrig bruges plastikmaling eller anden tæt maling, da det ødelægger effekten af diffussionssystemet.

 

 

Vi leverer:

  • Isopore plader
  • Træfiber isolering, batts eller indblæsning
  • Kalcitherm plader

Tag fat i os, hvis du ønsker en dialog om energioptimering.

Ring til Thomas på 2271 0504